Lyngby vaser er smukke og elegante i indretningen. De blev oprindeligt produceret af Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn i perioden 1936-1969 og er designet i 30’erne. Vasen er et af de mest ikoniske danske porcelænsprodukter, som på smukkeste vis forener skønhed og anvendelighed. Vasen er et tidsløst stykke brugskunst, som har været brugt og elsket i generationer.

I 2012 relancerede den nye danske designvirksomhed HILFLING DESIGN Lyngby vasen med respekt og omhu for vasens særlige historie.

Den klassiske Lyngby vase er hvid, men i dag fås vasen også i mat gråsort og mat grøn. De nye farvede Lyngby vaser har fået en unik glasur, som giver en flot stoflighed. Vasen fås i fem størrelser: 9 cm, 12 cm, 15 cm, 20 cm og 25 cm. Derudover findes den i DesignGavens store udvalg af designprodukter.

Lyngbyvasen er skabt med nænsomhed omkring materialerne og godt, eksklusivt håndværk. Vasen er funktionel og har ingen overflødige ornamenter, og derfor er den et must i enhver indretning. Den skaber et elegant og rent indtryk, og fungerer som en fin tilføjelse til en flot buket.

Den cylindriske form og den glatte overflade er med til at gøre Lyngby vasen til et dansk designikon. Den egner sig godt i alle indretningsmæssige sammenhænge, og det er derfor let at være kreativ med Lyngby vasen. Det kan f.eks. give et fint udtryk, hvis man stiller Lyngby vaser i forskellige højder sammen i en klynge. Bland forskellige farver eller vælg vasen i den originale hvide farve.

Lyngby vasen er den perfekte vase til en smuk og frodig blomsterbuket, men kan også bruges til kaktusser, efterårsgrene, sukkulenter eller tørrede blomster. Vasen passer til alle årstider, og kan f.eks. inddrages i jule- og påskedekorationer.

Stil vasen på spisebordet og skab en hyggelig stemning og et elegant udtryk eller placér den i vindueskarmen evt. sammen med lysestager og lignende.

Lyngby vasen har tidligere været associeret med traditioner og arvegods, men i dag har vasen fået genrejsning i moderne dansk indretning. Den er et populært designikon, som passer ind i de fleste hjem, og som oser af originalitet og godt håndværk.

Lyngby vasen er en garanti for god kvalitet og brugbarhed. Det er et stykke design, som kan gå i arv i generationer, og som elskes for sit rene og tidsløse design. Det er ikke for ingenting, at man har valgt at relancere den smukke vase og trække den ind i danskernes hjem igen.