Uanset hvor ofte du gør rent, så bliver din bolig altid beskidt igen. Rengøringsartikler og midler bliver brugt i et flæng, og det har også betydning for miljøet, vi ellers meget gerne vil passe på. Men det kan du være med til at ændre på, hvis du bliver mere bevidst om, hvilke midler du bruger i din rengøring, så du i fremtiden gør rent mere miljøvenligt.

Se efter mærkerne på rengøringsmidlerne

Ligesom at der findes mærker for økologi, så findes der også miljømærker, som guider dig til at vælge mere miljøvenlige produkter. Der findes både det nordiske svanemærke og den europæiske blomst, der sættes på rengøringsprodukter, som overholder miljøkravene. Når du køber produkter med disse mærker, så er du sikker på, at du gør rent mere miljøvenligt.

Men du skal ikke kun se efter miljømærkerne, du skal også huske at se efter faremærkerne. Der findes mærker, der viser, at produktet skader miljøet eller er sundhedsskadelige. Det kan du se, ved at der er faremærker såsom et kryds eller en død fisk/træ.

Undgå at bruge klor

Flere rengøringsmidler indeholder klor, og rigtig mange danskere bruger det dagligt i rengøringen. Det betyder, at klor ofte ender i naturen, hvor det er til skade for dyr og planter. Derfor er det især vigtigt, at du undgår netop det kemikalie, hvis du vil være mere miljøvenlig i din rengøring.

Produkter med miljømærket er uden klor, men det kan også være en god ide at undgå produkter som Closan og Klorin. Se eventuelt på varebetegnelsen inden du køber produktet.

Antibakteriel eller bakteriedræbende er et no go

Et sidste middel, som er skadeligt overfor miljøet, og som findes i rengøringsmidler, er triclosan. Dette stof findes i produkter, der er markeret som antibakteriel og bakteriedræbende. Det er ikke nødvendigt med dette produkt i private hjem, så du kan bare undgå det helt.