Åreknuder viser sig ofte som hævede, fremtrædende blodårer på benene, som kan være snoede. Hos de fleste kan åreknuder være generede af kosmetiske grunde, mens de i nogle tilfælde kan give ømhed, kløe og hævelse. Åreknuder er enten medfødt eller opstået senere i livet på grund af dårligt blodomløb. De opstår, fordi de store vener på benene ikke fungerer rigtigt. Hvis veneklapperne ikke lukker tæt, som de skal, vil blodet ikke løbe videre, men synke ned i venen. Dette gør de overfladiske vener synlige og få dem til at fremstå som hævede. Det er altså de defekte veneklapper, som skaber en inflammationstilstand i venen.

Åreknuder er et almindeligt problem for mange: Tilstanden opstår især hos kvinder, hvoraf 20-25% vil opleve at få åreknuder. Tilsvarende har 10-15% af mænd over 15 år åreknuder.

Åreknuder er ikke farlige, og det vil ofte være de kosmetiske gener, der vil ligge til grund for en behandling. Dog oplever 2-5% at der opstår hudforandringer, som kan udvikle sig til sår, generel uro, kramper, kløe og træthed som symptom på åreknuder. Hvis man oplever symptomgivende åreknuder, som eventuelt bliver større over tid, er der naturligvis større incitament for behandling af tilstanden.

Varix tilbyder forskellige behandlingsformer, som hver har sine fordele. Man kan vælge at behandle åreknuder ved operation, ultralydsvejledt skum, indvendig laser, Vnus Closure eller en kombination af de forskellige metoder. Alle behandlingsformer fjerner synlige tegn på åreknuder samt årsagen til dem. Man genopretter altså veneklappernes funktion og skaber et bedre blodomløb. Skulle der opstå karsprængninger i forbindelse med behandlingen, kan disse behandles med mikroinjektioner.

Forud for behandlingen, vil man foretage en ultralydsscanning af patientens vener, så man kan vælge den behandlingsstrategi, som fungerer bedst. Er der tale om særligt vanskelige åreknuder, som har været behandlet før men uden resultat, er det en god ide at have flere metoder at vælge imellem.

De synlige åreknuder fjernes ved en udtrækning, hvor åreknuderne gennem en række 1-2 mm snit i huden trækkes ud. Denne behandlingsmetode efterlader ingen ar, og det vil ikke være nødvendigt at sy patienten efterfølgende.

Hos Varix tilbyder vi tre forskellige primære behandlingsmetoder. De fungerer alle ved varmebehandling af venerne, hvilket er en skånsom metode med dokumenteret effektivitet og sikkerhed. Den første metode, Laser bare fiber fjerner den syge blodåre med varme gennem laser fiberen, som føres ind i venen gennem en kanyle. Den anden metode, Laser Radial 1470 bygger på samme metode og er ekstra skånsom. Patienten vil således opleve minimale gener ved denne metode og vil kunne genoptage normale aktiviteter samme dag, som behandlingen udføres. Den sidste behandlingsmetode er Radiofrekvens ClosureFast®, som også tillader patienten at genoptage normale aktiviteter samme dag.